Brevkasse

Spørgsmål om diskusprolaps:

Min mand har store smerter i venstre ben, og har haft det i ca. 14 dage. Det startede faktisk med rygsmerter, men går nu helt ned i foden. Lægen mener, det kan være en diskusprolaps. Hvad er en diskusprolaps og hvor længe kan han forvente at have smerter?
M.v.h.
Kate

Svar:
Hej Kate
En diskusprolaps er, når bruskskiven - der ligger mellem ryggens hvirvler - buler ud og giver anledning til tryk på og evt. en kemisk irritation af de nervebaner, som indgår i iskiasnerven.
Det giver typisk bensmerter.
Varigheden af generne er meget individuelt.
Det typiske forløb er først en eller flere forudgående episoder med rygsmerter. Når prolapsen påvirker nerven kommer der bensmerter, som efterhånden ”overhaler” rygsmerterne i intensitet, ligesom din mand oplever det. I de første uger med bensmerter er tilstanden ofte ret heftig, disse fortager sig typisk lidt. Så følger en kortere eller længere periode med status quo (1-3 mdr.), hvorefter generne begynder at aftage.

Hilsen kiropraktorerne
RYGXPERTEN

Fakta:

Hvad er en diskusprolaps?
Hver enkelt bruskskive består af to dele: en kerne af en geléagtig masse, som er ”pakket” stramt ind ad ydre cirkulære ordnede bruskfibre. Derved bliver hele diskus et spændstigt kugleleje – lidt fladtrykt ganske vist – som dels gør ryggen i stand til at bøje, dreje og vride, og dels fungerer som ryggens støddæmpere.

I takt med at man bliver ældre opstår der slidforandring af diskus. Allerede i en forholdsvis ung alder kommer der sprækker i diskus hos de fleste. Hvis sprækkerne er store nok kan de give rygsmerter. Mange sprækker bevirker, at diskus´ spændstighed bliver mindre. (Diskus bliver lidt fladere hvilket kan ses på et røntgenbillede). Mindre spændstighed betyder mindre bevægelse. Mindre bevægelse betyder dårlig ernæring af bruskskiven og den svækkes. Den bliver mere stiv og mister sine støddæmpende egenskaber. Det er en af grundene til at bevægelse er godt for ryggen.

En diskusprolaps er stort set altid en følgetilstand til en svækket/degenereret bruskskive, men udvikles dog kun hos relativt få af dem, der har sprækker i diskus.

Hvem:
Den største risiko for at udvikle en diskusprolaps findes hos midaldrende (40-50 årige), hvor ryggen belastes som hidtil, samtidig med at den aldersbetingede slidtage af diskus er godt i gang. Hos ældre, hvor ryggen er mere stiv og bruskskiverne mindre elastiske, er risikoen for en prolaps ikke særlig stor.

Behandling:
I langt de fleste tilfælde behandles en diskusprolaps uden operation (også kaldt konservativt).
Den konservative behandling vil typisk bestå af kortvarigt (et par dage) sengeleje, bløddelsbehandling, mobilisering og manipulation af ryggens led (kiropraktisk behandling) samt smertestillende medicin.
Så snart de værste symptomer har lagt sig, kan og bør forsigtig genoptræning påbegyndes.
Kun hvis der ikke er afgørende bedring i tilstanden efter en måned eller hvis der sker en markant forværring kan det være aktuelt med operation.

Fakta:
Hos 5 % af personer med lændesmerter er der tale om en diskusprolaps
I over 90 % af disse tilfælde er der samtidige udstrålende smerter til det ene eller begge ben (under knæ-niveau)
Kun ca. 5 % af personerne med diskus prolaps bliver opereret

Symptomer:
- skarp brændende smerte som stråler fra balden ned i benet
- smerten føles ofte overfladisk
- bensmerterne er oftest værre end rygsmerterne
- smerten ledsages hyppigt af en snurrende fornemmelse
- der kan forekomme nedsat kraft i nogle af benets muskler
- man kan opleve en dødhedsfornemmelse i det påvirkede ben
- almindelige hverdagssysler er meget besværlige (toiletbesøg, påklædning, komme ud af sengen osv.)

Symptomer man skal være særlig opmærksom på ved en diskus prolaps:
- hvis man pludselig ikke kan holde på vandet eller hvis man ikke kan lade det
- hvis man ikke kan holde på luften
- eller hvis der er nedsat følesans på huden i skridt og inderlår

Disse er alvorlige komplikationer og kræver akut behandling.

Bruskskiverne indeholder ikke blodårer og kan derfor kun suge næring til sig ved bevægelse. Hvis bevægeligheden mindskes, svigter ernæringen, og bruskskiven svækkes. Den bliver mere stiv og mister sine støddæmpende egenskaber.