Brevkasse
Spørgsmål om senebrist i skulder
RYGXPERTEN har fået et spørgsmål fra Jette om senebrist i skulderen.
Hej Jette
Omkring skulderen findes der flere forskellige muskler/sener, som ud over at skabe bevægelse i skulderen også er vigtig for at skabe stabilitet i skulderleddet. I behandlingen af et senebrist i en skulder er det derfor vigtigt at vide, hvilken sene, der er tale om, og i hvor stor grad senen er skadet, og om der evt. er andre strukturer i skulderen, der er påvirket.
En grundig undersøgelse af skulderen inklusiv en UL-scanning, som er ideel til at vise skader på bløddelsvæv, vil kunne give svar på disse ting. Om den rette behandling er operation eller genoptræning er svært at udtale sig om uden at kende den nøjagtige diagnose og dermed også forudsige prognosen. Ofte er det muligt at genoptræne omkringliggende muskler til, at de kan kompensere helt eller delvist for en fraværende muskel/sene både mht. bevægelse og stabilitet i skulderen, men der er også tilfælde, hvor det bedste resultat forventes at kunne opnås ved operation kombineret med efterfølgende genoptræning. Jo tidligere, der stilles en præcis diagnose, kan den rette behandling iværksættes – som altså kan være forskellige afhængig af flere ting.
På denne baggrund kan jeg kun anbefale dig, at du tager kontakt med henblik på en komplet undersøgelse, hvorved det vil være muligt at tage udgangspunkt i din problematik og rådgive dig til den bedste behandling herunder træning, for herved at opnå det bedst mulige resultat.
Hilsen kiropraktorerne RYGXPERTEN
|
|