Gode råd
 
Klinikken
Behandling
Billeddiagnostik
Gode råd
Alle dele af ryggen fungerer sammen
Lyt til din krop
Ligger du godt?
Morgensmerter
Ud af sengen
Sidder du rigtigt?
Når du bærer
Den rette holdning
Når du bøjer dig
Hus og havearbejde
Hold dig igang med småture
Samleje og lændesmerter
Hosten og nysen
Hold maven i orden
Motion skal der til
Is og varme
Humøret
Brevkasse
Om kiropraktik
Nyheder
Virksomhedsordning
Ny forskning
Samarbejdspartnere
Det gamle Posthus
Kørselsvejledning
Kontakt

Gode råd

Den rette holdning

Ret dig op og skyd brystet frem
Det er meget vigtigt for hele ryggen, at du har en god holdning (billede 11). Den må ikke være spændt. Kontrollér i et spejl, om der er symmetri mellem højre og venstre side af kroppen. Stå med lige meget vægt på begge ben og ens belastning på forfod og hæl. Knæ og hofter skal være en smule bøjede og brystkassen løftet frem og ud til siderne. Forestil dig, at du har en medalje på brystet, du gerne vil vise frem. Skuldrene skal hænge afslappede ned, og toppen af hovedet skal hele tiden holdes så højt som muligt. Øv dig for eksempel ved at gå med en bog på hovedet.

Undgå høje hæle
Undgå helst høje hæle. For de fleste vil det føre til, at ryggen svajer for meget.

Ret dig op, når du kan
Hvis du har smerter, vil du nogle gange blive skæv. Så snart det er muligt, skal du imidlertid rette dig op igen. Så undgår du at belaste ryggen skævt længere end højst nødvendigt.

Syn og hørelse kan spille ind
Hvis du har problemer med at se eller høre, kan det også spille ind. Du vænner dig måske til at holde hovedet skævt for at høre bedre, og på den måde belaster du nakken.

Skift stilling og bevægelser
Det er altid vigtigt både at du varierer dine bevægelser, og at du skifter stilling ofte.

Hold mange små pauser
Arbejder du med armene oppe, er det altså ekstra nødvendigt med mange små pauser. Pauser af få sekunders varighed er dog ikke nok til at gøre musklerne friske igen. Gå lidt rundt ind imellem. Stå på noget, hvis du skal hænge vasketøj op, ordne gardiner eller lignende.

Når du arbejder med løftede arme, vil nakken for det meste også skulle bøjes bagover. Hvis den har været bagoverbøjet i længere tid, er det en god idé, hvis situationen ellers tillader det, ind imellem at stå på alle fire med hovedet hængende ned.

Pas ekstra på, hvis du har ondt
Undgå at løfte, børe, skubbe eller trække, hvis der er smerter i nakke eller skuldre.

 

 

 

 

Copyright © 2008 · RYGXPERTEN - Del af Nyborgs nye Sundhedshus · Enghavevej 2 st. · 5800 Nyborg · Telefon +45 6531 1825